Velkommen

 

Denne side henvender sig til pædagogiske ledere, der på et eller andet tidspunkt har oplevet at sidde med udfordringer som samarbejdet mellem lærere og pædagoger, dannelsen og vedligeholdelsen af selvstyrende teams eller sammenlægninger af skoler eller dag- og fritidsinstitutioner.

 

Hvis I i jeres ledelse har diskuteret hvordan I kan få glæde af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer (gennem kurser og efteruddannelse) og hvis I i ledelsen har undret jer over en pludselig modstand fra medarbejdere mod kommende forandringer i institutionen, så tilbyder denne side en mulighed for at tilknytte ekstern sparring til ledelsens arbejde.

 

Som Master i Kompetenceudvikling i arbejdslivet og med en grunduddannelse som pædagog med såvel praktiske som ledelsesmæssige erfaringer, har jeg fokus på dé sider af arbejdslivet, der kan gøre ondt.

 

Men der er altid en vej videre - og jeg vil godt hjælpe Jer på vej i den rigtige retning.

For mere information eller uforpligtende henvendelser, kontakt mig da pr. email eller tlf.

 

Mange hilsner,
Thomas Hindborg

 

Info

 

Virksomhedens navn, Fønix, er blevet til på baggrund af det gamle sagn om Fugl Fønix, der var gamle tiders symbol på genopstandelsen og udødeligheden. Fønixen er en mytisk fugl, der i slutningen af dens livscyklus bygger sig en rede af cinnamon-kviste, for derefter at antænde og tilintetgøre sig selv og blive til aske.

 

Fra denne aske genopstår en ny Fønix, der bliver stærkere end den forrige og som kan leve lige så længe.

 

På denne måde betragter Fønix pædagogiske institutioner, der trods deres stolthed og modne alder, må knæle for omstruktureringer og fusioner, men med den rette støtte kan rejse sig og blive kulturelt og ledelsesmæssigt stærkere.

Thomas Hindborg ~ Landskronagade 3b, 1 tv ~ 2100 København Ø
Lav din egen hjemmeside med mono.net // Helt gratis